Annonce

Annonce

Cikorie-planter som efterafgrøde

Cikorie går igen i rigtig mange konsulenters favoritblandinger. Med den seneste ændring af plantedækkebekendtgørelsen, ser det ud til, at cikorie må anvendes som undersået. Foto: Sven Hermansen

Økologer har efterafgrøder i hver fjerde mark

En undersøgelse, hvor økologikonsulenter er blevet spurgt om deres kunders arealer, viser, at økologer har pligtige eller frivillige efterafgrøder i hver fjerde mark med enårige afgrøder.

Økologiske landmænd har efterafgrøder i ca. 25 pct. af alle marker med enårige afgrøder, herunder korn, bælgsæd, raps og majs. Det viser en spørgeundersøgelse blandt landets økologikonsulenter foretaget af Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Undersøgelsen er besvaret af 24 konsulenter, og besvarelserne dækker ca. 115.000 hektar økologisk areal, hvis man antager, at der en gennemsnitlig fordeling af rådgivningskunder.

Pligtige efterafgrøder udgør ifølge besvarelserne halvdelen af det samlede efterafgrødeareal. De frivillige efterafgrøder, der ikke er omfattet af stramme bindinger på valg af arter, tidspunkt for nedmuldning og efterfølgende afgrøder, fylder altså nogenlunde det samme som de pligtige.

Flest undersår pligtige efterafgrøder

De økologiske landmænd er forpligtede til at udlægge op til 14,7 pct. af omdriftsarealet med efterafgrøder - de såkaldt pligtige efterafgrøder. Dog nedsættes dette krav til 10,7 pct., hvis bedriften får kvælstoftillæg, som indebærer, at der højest må anvendes 65 kg udnyttet kvælstof pr. hektar.

Af besvarelserne fremgår det, at pligtige efterafgrøder oftest består af én enkelt art, f.eks. rajgræs, gul sennep eller olieræddike. Derudover er 66 pct. af de pligtige efterafgrøder undersået, hvilket samtidig tyder på, at græsefterafgrøder dominerer.

Chefkonsulent Sven Hermansen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug står bag undersøgelsen, og han peger på, at forklaringen formentlig er, at pligtige efterafgrøder med rajgræs tit er det mest anvendelige i områder domineret med mælkeproduktion.

Til gengæld består næsten 75 pct. af de frivillige efterafgrøder af to eller flere arter.

Græsudlæg i flere marker

I 2021 var der kun bælgsæd i 2 pct. af de pligtige efterafgrøder, hvilket nok skyldes, at det var første sæson, hvor dette er en mulighed.

Undersøgelsen omfatter kun pligtige og frivillige efterafgrøder, men ØkologiRådgivning Danmark har tidligere fortalt til Landbrugsavisen, at deres kunder i 2020 havde efterafgrøder i halvdelen af alle marker med enårige afgrøder, hvis man medregner udlæg af kløvergræs.

ØkologiRådgivning Danmarks kunder dyrker omkring en fjerdedel af landets økologiske areal.

Flere artikler fra samme sektion

Dyrlægen skal konstatere, at grisen er en han, før økologen må kastrere

Økologiske svineproducenter må ikke kastrere smågrise selv, medmindre dyrlægen har konstateret, at grisen er en hangris først. Hos Trine Sund Kammersgaard frustrerer reglerne, der koster op mod 85.000 kr. om året i dyrlægeregninger.

16-05-2022 5 minutter Svin,   Dyrevelfærd

Drivgangene er den største udfordring for klovsundheden

Klovsundheden betyder meget for koens velfærd, og ifølge en specialist er det drivgangene, som er den største udfordring for økologerne. Man kan dog gøre meget for at forebygge skader.

14-05-2022 5 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg,   Afgræsning

Adfærdsbehov kan ikke bare avles væk: »Manglende mulighed for at rode er en af risikofaktorerne bag halebid«

Landbrugsdyr har adfærdsbehov, der ligger så dybt i dem, at det ikke kan avles væk. En gris, som går på stald hele livet, vil have en medfødt trang til at rode i jord og bygge rede, og det har den bedst mulighed for under åben himmel.

12-05-2022 8 minutter Dyrevelfærd,   Forskning